Foreningen til Støtte for Rumænien
 - af 2003

 

Hjælp til selvhjælp

Startside Om FSR 2003 Styregruppen Vedtægter Medlemskab Adoption Nødhjælp Arkivet Om Rumænien Nyttige links

Sponsorer:

( Klik på ikon for info )

 

Brogade 14, st. - 4100 Ringsted
tlf. 57611801

Steaua Dunarii
Eselnita

Reklame: Vi har brug for sponsorer, der vil give midler til vort arbejde. 
Uden offervilje og forståelse fra vore sponsorer var der ingen forening.
Kunne du tænke dig, at dit logo figurerede her på siden, så bedes du kontakte:
Ansvarshavende
:

E-mail: 
hejlersen@godmail.dk

Mihai Giorghithas brev:

Oplæst på årsmødet den 18 feb. 2006.

Kære Inge og Gunner , - Kære venner!

Husker I skolen i Dubova? Ja, selvfølgelig gør I det, det er jo den skole, som I har hjulpet så meget ved at indsamle midler til os fra såvel jeres som vore venner i Danmark. 
Med Jeres store hjælp har vi hen ad vejen kunnet gøre så mange gode ting for skolen. Først fik vi restaureret skolen udvendig således, at skolen fik et helt andet udseende. Vi fik ordnet og moderniseret toiletterne, og vi fik bygget en speciel fløj til elever i sy-klasserne. 
Selvom disse store arbejder blev udført med Jeres hjælp, var det ikke slut hermed. Vi fik opbygget et værksted, hvor vore elever kan lære hvordan man kan sy skønne klæder. Fra Danmark fik vi sendt symaskiner. Vor regering hjalp os med at oprette et job, og vi fik en special-lærer kun for vore sy- elever. 
Så er der yderligere sket en vigtig og dejlig ting. I har gjort en stor indsats for at vor skole kunne få en minibus med hvilken vi har mulighed for at transportere elever til skolen fra andre områder.
Tak skal I have for alt dette!
I slutningen af sidste år fik vi nogle penge fra regeringen, for hvilke vi har påbegyndt restaurering af skolens varmesystem. Vi har fornyet nogle vinduer og døre, og vi har indkøbt de første dele til fornyelse af vort centralvarmesystem.
Sammen med museet i Severin og Naturparken, som begge ligger i vor nærhed, har vi på skolen oprettet et forskningscenter. Her kan skolens elever og også personer uden for skolen lære om de naturværdier, vi har i vor nærhed. Og eleverne kan lære om naturbeskyttelse, miljø og økologi.
Alle disse dejlige ting tiltrækker også andre folk, og den 20. januar organiserede Carolina en dag med ”anderledes oplevelser” hvor der deltog ca 40 andre lærere og embedsmænd fra vort distrikt.
Begivenheden blev en stor succes og alle havde kun gode ord om Dubova skole og de folk, som havde arrangeret dagen. 
Medierne har også kun gode ord om alting, de har set på vor skole.
Den 6. februar havde vi en vigtig inspektion. Generalsekretæren fra undervisningsministeriet var her. Han så alle de ting, vi har gjort sammen. Han talte med eleverne om syning og så værkstedet.
Han så minibussen og fik at vide, at I har adopteret eleverne, så de hver måned får penge fra Jer.
Alting, som vi har fået gennemført i de sidste 3 år blev meget højt værdsat.
Jeg blev lykønsket med resultaterne, og jeg blev tilbudt et job i Bucharest i undervisningsministeriet.
Det var en stor ære for min skole og en stor anerkendelse af vor succes og af Jeres store hjælp.
Jeg var meget beæret over hans tilbud, men jeg sagde nej-tak, Bucharest er langt værk fra Dubova, og jeg er stadigvæk ikke færdig her.
Den 13. februar var det nationale fjernsyn her. De stillede spørgsmål, tog film, talte med børnene og med lærerne og skolens ledelse. Jeg fortalte dem om vore danske venner, som hen ad vejen er blevet nære venner med os.
Dette møde med TV var igen et stort øjeblik og en rar tilfredsstillelse. 
Jeg har ønsket at fortælle Jer om disse glædelige øjeblikke og vil takke Jer endnu engang. 
Vær så venlig at viderebringe vor tak og vore bedste hilsener til alle folk, som har bidraget til vor lykke. 

(Tilsidst står der på dansk) Tusind tak!
Mihai, Carolina, Marian, Dan.

Sponsorer:

( Klik på ikon for info )


Lions Club Suså
Nordvej 5, 4200 Slagelse
Tlf. 58530777

 

Reklame: Vi har brug for sponsorer, der vil give midler til vort arbejde. 
Uden offervilje og forståelse fra vore sponsorer var der ingen forening.
Kunne du tænke dig, at dit logo figurerede her på siden, så bedes du kontakte:
Ansvarshavende
:

E-mail: 
hejlersen@godmail.dk